Spise og drikke på Fanø

Verdensarv forpligter. Det gælder også vores fødevarer. På Fanø har vi fokus på kvalitet og brug af lokale råvarer.

Fanø har en enestående natur og er omgivet af hav. Det giver os nogle særlige muligheder for at skabe kulinariske oplevelser.

Fisk fra Nordsøen er en væsentlig del af menuen på mange restauranter. 

Fanø har meget lidt landbrugsland. Alligevel har vi en række producenter, der laver spændende kvalitets fødevarer. f.eks. øl, lammekød, oksekød, røgede skinker og pølser, røget laks, lynghonning, marmelader med mere.

Restauranterne er gode til bruge de lokale råvarer i deres køkken. Den store succes, som det nye nordiske køkken har haft internationalt, har også smittet af på Fanø. Vi har flere restauranter, der har nået et egentligt gourmet niveau. Til dem, der vil have noget enkelt, er der også masser af muligheder.

ARTIKLER

Restauranter på Fanø

Hver måned udgiver vi en oversigt over restauranter og deres åbningstider.

Sydvestjyske Smagsoplevelser

Læs mere om de mange spændende madoplevelser på Fanø og i Sydvestjylland.

Anbefalede samarbejdspartnere

Rudbecks Ost & Deli

Med en baggrund i landbruget er forståelsen for råvarerne integreret i hele familien, hos Rudbecks har vi fokus på en helstøbt oplevelse - hele vejen fra jord til bord. Vi sætter en ære i at bruge de fremragende lokale råvarer fra Nationalpark Vadehavet, som vi med glæde & innovation videreudvikler til klassiske smagsoplevelser der kan nydes i vores frokost restaurant.

Restaurant Sønderho Kro

Køkkenet har, som noget af det eneste på kroen, fulgt med tiden og er baseret på Vadehavets vilde fauna og unikke spisekammer. Sommeren i Sønderho oser af byens gamle kultur, arv og miljø. Det er de mange folkemusikkere, kræmmere og kunstnere, som er med til at skrue en ekstra tand op for charmen.

Café/restaurant Fajancen

Smukkeste landsby - smuk café!. Fajancen, Fanø er beliggende i hjertet af Danmarks smukkeste landsby, Sønderho -  midt i Danmarks måske mindste gågade. Fajancen er både en restaurant, café og antikvitetshandel, ligesom bygningen indeholder den populære, "Sønderho IsCafé".

Restaurant Nørby Kro

Nørby Kro er indrettet i den 300 år gamle stråtækte sognefogedgård, der er gennemgribende restaureret. Smuk gourmet-restaurant med et moderne køkken. Hyggelig pejse- og havestue, hvor gæsterne er velkomne til at trække sig tilbage til drinks, kaffe m.m. Nørby Kro er beliggende i udkanten af Nordby med kort afstand til centrum, natur, strand, golfbane, m.m.

Kellers Badehotel og Spisehus

I Spisehuset  får gæsterne serveret et dejligt morgenmåltid. Senere kan man nyde en god frokost og en dejlig middag - eller måske en kop kaffe/noget koldt at drikke, i pejsestuen eller på den store hyggelige, overdækkede terrasse .

Restaurant Ambassaden - Fanø

Hyggelig café og restaurant med plads til 60 personer, en stor dejlig gårdhave (60 personer). Køkkenet tilbyder: dansk/europæisk land- og torvekøkken. Alt er lavet fra bunden og med masser af kærlighed!! Speciale: bæredygtigt fisk fra danske farvande, sæsonbuffet (vinterferie, påske, sommerferien, efterårsferien, adventssøndage) 

Pandekagehuset

Pandekagehuset er en hyggelig og idyllisk pandekagerestaurant, som har en dejlig og rolig have, hvor gæster kan købe både søde og sunde pandekager. I tilfælde af dårligt vejr, er der indendørs siddepladser i de hyggelige stuer. Det er tilladt at ryge udendørs samt medbringe hunde udendørs i haven.

Axel’s Kitchen – Restaurant for hele familien

Axel ligger i forbindelse med Rødgaard Camping og alle er velkomne.Vi serverer hjemmelavede italienske pizzaer, prøv f.eks. vore populære Prosciutto di Fanø, med Fanø Skinke, gorgonzola, cherrytomater, friskhøvlet Parmesan og rucola.

Pelargoniehuset - italiensk og pizza

Pelargoniehuset er en italiensk Restaurant og Cafe, hvor alle retter tilberedes af friske råvarer efter gamle italienske opskrifter. Pelargoniehuset er beliggende midt i Fanø Bad. Fra den store terrasse er der en flot udsigt ud over minigolfbanen, promenaden og klitterne.

Slagter Christiansen

Slagter Christiansens butik på Fanø har eksisteret siden 1994 og producerer og sælger kvalitetsprodukter over hele Danmark

Hjørnekroen

Hjørnekroen i Nordby på Fanø byder på hygge, live musik, dart, pool, og god pubstemning. Hotspot
Hjørnekroen har mange musikarrangementer.

Fanø Is

Fanø Is fremstiller og serverer hjemmelavet is af kvalitets råvarer. Vi bestræber os på at producere is af høj kvalitet og at servere den med et smil. Hos Fanø Is, kan du også få økologisk og bæredygtig kaffe fra Lavazza. Ydermere tilbyder vi øl fra Fanø Bryghus.