Rav - Fanøs guld

Havet skyller mange spændende ting op på stranden ved Fanø. Mellem tang og skaller finder man havets guld - ravet. Lige til at samle op og tage med hjem.

Har man først været dygtig eller heldig nok til at finde et smukt stykke rav i vandkanten, er man solgt til ravjagten for altid. I hvert fald bliver de fleste mennesker grebet af jagtinstinktet og en tiltagende guldfeber, når man opdager, at det faktisk kan lade sig gøre. Samtidig er ravjagt en god beskæftigelse, når vejret ikke er til solbadning. Det skal faktisk helst være koldt og råt, inden ravet for alvor skyller ind til kysten.

 

 

Alting, også ravet, flyder bedst, når vandet er koldt. Derfor er sommeren ikke den bedste årstid. I vinterhalvåret præges vejret naturligvis også af mere blæst og flere storme, der bringer både rav og andet opskyl ind til stranden. Det rå uforarbejdede rav ser ikke ud af meget, men i sleben og poleret tilstand bliver det til de mest fantastiske smykker.

Vindretningen er som bekendt også en vigtig del af hemmeligheden. På Fanø er den rigtige vindretning sydvestlig, men dette varierer fra sted til sted. Det kan imidlertid også blæse for meget!

Og det er først når tidevandet trækker sig tilbage, at jagtmarken jo for alvor åbner sig. Der er mange ting, der skal passe sammen, og det er en del af fornøjelsen. Det er ikke tilfældigt, at de erfarne ravsamlere finder de bedste stykker. De ved præcis, hvornår chancen er størst. Men der er aldrig nogen garantier.

Et godt tip er at holde øje med mågerne. Hvor der samles store flokke af måger på stranden, tyder det på meget opskyl fra havet. Muslinger, plantedele og med stor sandsynlighed rav.

 

 

Hvor kommer ravet fra?

Rav er forstenet harpiks. Verdens ældste rav er 235-231 millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Det rav, vi finder langs de danske kyster kaldes baltisk rav. Det er mellem 30 og 50 mio. år gammelt. De såkaldte baltiske ravskove dækkede en stor den af Skandinavien og Østersøegnene. I dag ved vi, at ravet er gammelt harpiks fra uddøde træsorter, men tidligere havde man mange teorier om ravets oprindelse. Voks fra skovmyrer eller tørret urin fra lossen er nogle af de mest farverige forklaringer. Harpiksen har langsomt ændret sin molekylære struktur under iltfattige forhold under vand. Hvis harpiksen har haft kontakt med ilten, var den aldrig blevet til rav.

De forhistoriske floder i Østersøegnene har fragtet ravet omkring, og ikke mindst istiderne gletsjere har transporteret ravet til Nordsøen. Her skyller storme og strøm ravet frit, og vi kan samle det op på strandene. Ligesom mennesker har gjort langs vestkysten og 9.000 år.

På Fanø fandt en tysk gæst for år tilbage således et bearbejdet ravsmykke fra stenalderen. Smykket kommer formentlig fra en af de i dag oversvømmede bopladsen ude i Nordsøen. Chancen for at finde sådan et stykke, eller blot en klump med et indlejret insekt eller blad, gør naturligvis kun fascinationen større.