CHRISTEL SEYFARTH ART KNITS - UNIKA STRIK

Christel Seyfarths berømte butik på Hovedgaden i Nordby er et besøg værd, ikke kun for dig, der elsker at strikke selv, men også for alle de, der ønsker at købe en helt unik færdig håndstrikket model, designet af Christel Seyfarth.
Christel Seyfarth er kendt langt ud over Danmarks grænser for hendes helt unikke farverige modeller med masser af mønstre og tusindvis af masker.
I butikken kan man købe garn, garnkits og færdigstrikket modeller, men der er også et stort udvalg af bøger og andre designeres modeller, fælles for det hele er, at det er forarbejdet i skøn uld.
At besøge butikken er som at gå på kunstudstilling i et usædvanligt farverigt univers.