Har man først været heldig eller dygtig nok til at finde et smukt stykke rav i vandkanten, er man solgt til ravjagten for altid. Ihvertfald bliver de fleste grebet af jagtinstinktet og en tiltagende "ravfeber", når man opdager, at det faktisk kan lade sig gøre. Samtidig er ravjagt en god beskæftigelse, når vejret ikke er til solbadning. Det skal faktisk helst være koldt og blæsende, inden ravet for alvor skyller ind til kysten.

Alting, også ravet, flyder bedst, når vandet er koldt. Derfor er sommeren ikke den bedste årstid. I vinterhalvåret præges vejret naturligvis også af mere blæst og flere storme, der bringer både rav og andet opskyl ind på stranden. Det rå uforarbejdede rav ser ikke ud af meget, men i sleben og poleret tilstand bliver det til de mest fantastiske smykker.

Vindretningen er som bekendt også en vigtig del af hemmeligheden. På Fanø er den rigtige vindretning sydvestlig, men dette varierer fra sted til sted. Det kan nemlig også blæse for meget!

Og det er først når tidevandet trækker sig tilbage, at jagtmarken for alvor åbner sig. Der er flere faktorer, der skal passe sammen, og det er en del af fornøjelsen. Det er ikke tilfældigt, at de erfarne ravsamlere finder de bedste stykker. De ved præcis, hvornår chancen er størst. Men der er aldrig nogen garantier.

Et godt tip er at holde øje med mågerne. Hvor der samles store flokke af måger på stranden, tyder det på meget opskyl fra havet. Muslinger, plantedele og med stor sandsynlighed rav.

Rav er forstenet harpiks. Verdens ældste rav er 235-231 millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Det rav, vi finder langs de danske kyster kaldes baltisk rav. Det er mellem 30 og 50 mio. år gammelt. De såkaldte baltiske ravskove dækkede en stor den af Skandinavien og Østersøegnene. I dag ved vi, at ravet er gammelt harpiks fra uddøde træsorter, men gennem tiden har der været mange teorier om ravets oprindelse.