Der har altid været sømænd på Fanø. De drog på sejlads fra fremmed havn. Men i 1760'erne startede bygningen af skibe på Fanø. Det var en omstændelig affære. På Fanø var der ingen skov, så alt tømmeret skulle importeres udefra.

Skibsbyggepladserne - i både Nordby og Sønderho - lå ud til det store og flade strandareal tæt på det dybe vand. Det er ikke svært at forestille sig det liv og den aktivitet der var.

Højdepunktet for skibsbyggeri på Fanø var omkring 1850'erne. Der var på det tidspunkt ni skibsbygmestre på øen. Tilsammen havde de omkring 100 mand ansat, plus underleverandører.

I årene 1768 til 1896 blev der i alt bygget ca. 1100 skibe på Fanø. Til at begynde med var det mange småskibe - bl.a. everter, der er bygget specielt til sejlads i Vadehavet - men efterhånden blev skibene større og større. Fra midt i 1860'erne voksede flåden så voldsomt, at øens egne skibsbyggere ikke længere kunne følge med. Allerede på det tidspunkt begyndte problemerne med tilsanding i Sønderho havn.

I 1880'erne gik Fanø-rederierne over til at benytte jern- og stålskibe, og skibsbyggeriet på Fanø fik en ende. I 1896 blev det sidste skib søsat på Fanø. Og ganske langsomt bevægede rederierne også mod sin ende. Det sidste Fanø-skib blev solgt i 1919.

Sejladsen på de store have bragte velstand til øen. Det minder de mange smukke kaptajnsvillaer om.

Fanø har fire museer, der fortæller om forskellige elementer af Fanøs Historie.

I Nordby ligger Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, der som navnet antyder fortæller om Fanøs storhedstid indenfor skibsfart. Desuden har museet en stor samling af traditionelle Fanødragter.

Fanø Museum, som er beliggende i et gammelt stråtækt Fanøhus, er et lokalhistorisk museum, der fortæller om hverdagslivet i 1700 og 1800 tallet.

I Sønderho ligger Fanø Kunstmuseum og Hannes Hus, der er indrettet som et typisk hjem fra begyndelsen af 1900 tallet.

Fajancehundene på Fanø

I rigtig mange vinduer på Fanø kan man se de to fajancehunde med deres sorte snuder og lidt triste udtryk. I perioden 1860-1900 var hundene dén souvenir, som alle danske søfolk forventedes at bringe med hjem til koner eller kærester fra engelsk havn.

De to hunde - der altid er i par - sidder på deres bagdele, vendt mod hinanden og symboliserer efter traditionen troskab og tryghed. Når de to hunde kikker ud ad vinduet, så er manden på havet. Og når de kikker ind mod stuen er han hjemme.

På havnen i Nordby står en skulptur med hundene – skabt af kunstneren Poul Isbak.