loder

Oplevelser

Store natur og kulturoplevelser


Sæler

Sælerne på Fanø er en af de mest fascinerende oplevelser på øen. Oplev både den spættede sæl og den mere sjældne og større gråsæl på den store sandbanke vest for Sønderho.

Ved lavvande kan man gå 1,5 km ud i havet til sælbanken.

Der er guidede udflugter hele sæsonen.

Sælsafari

På sælsafari vandrer vi ca. 1,7 km ved lavvande fra Sønderho Strand til Galgerevet på den tørlagte havbund. I sig selv en enestående oplevelse. Undervejs fortæller guiden om Vadehavet og de spændende dyrearter vi møder undervejs.

Fanø - det er strandferie

Der er 12 km sandstrand at boltre sig på. Her kan man bade, vandre og cykle, dyrke strandsport, finde rav og meget andet.

Strandene ved Fanø Bad og Rindby strand er de mest populære badestrande. Søren Jessens Sand mod nord er en kæmpe sandørken, og mod syd kan man ved lavvande gå langt ud i havet. Der er noget for enhver smag. Husk at være opmærksom på tidevandet.

Nationalpark Vadehavet

Fanø er en del af Nationalpark Vadehavet, der er optaget på UNESCO's liste over verdensarv.

Vadehavet er det største sammenhængende tidevandsområde i Europa og en vigtig rasteplads for trækfugle.

Fuglekøjerne

Fuglekøjer er noget man kun kan opleve på Fanø. Albue Fuglekøje og Sønderho gl. Fuglekøje er idag dejlige naturperler med svømmende ænder.

Rav - Fanøs Guld

Bliv skattejæger på Fanø. Gå på jagt efter de små gyldne klumper, som skylles op på stranden mod vest. Ravet finder man især lige efter en periode med vind og kraftige bølger.

Fugle på Fanø

Fanø er et eldorado for fugle interesserede. Først og fremmest på grund af trækfuglene, der kan opleves forår og efterår, men også en lang række standfugle, der opholder sig på Fanø hele året. Blandt de karakteristiske fugle, der kan opleves på Fanø, kan nævnes ryler, lille kobbersneppe, strandskaden, rødben, natravnen...

Fanø på Cykel

Der er cykelstier mellem alle byområderne på Fanø (Nordby, Fanø Bad, Rindby Strand og Sønderho), så det er trygt og sikkert at cykle på Fanø – for børn og voksne. Hele øen er kun ca. 15 km lang og ca. 5 km på det bredeste sted, så afstandene er korte. Cyklen er den ideelle måde at opleve Fanø på.

Cykeludlejning

På Fanø er der rig mulighed for at leje en god cykel. Hos øens cykeludlejninger finder man  både bycykler, mountainbikes, ladcykler og e-bikes.

De 5 bjerge på Fanø

Bjergbestigning på Fanø? Det lyder som en vittighed, og det er det egentlig også. Men vi har lavet en rute, som vi kalder ” De 5 store”. De 5 store er Kikkebjerg, Pælebjerg, Klingebjerg, Annedalsbjerg og Mosedalsbjerg...

Fanø Skovlegeplads

Naturlegepladsen i Fanø Klitplantage er et paradis for både børn og voksne. Naturlegeredskaber, bålpladser, agility baner og en smuk natur gør det til et perfekt udflugtsmål

Sælsafari - Nationalparksafari
Havørnesfari
M/S Martha

Fanø - en maritim stormagt

Frem til slutningen af det 19. århundrede var Fanø en stormagt inden for søfart. Mange store sejlskibe var hjemmehørende på øen. Idag er de væk, men traditionerne fra dengang præger stadig Fanø.

Nordby - Fanøs Hovedstad

Den maritime historie er synlig overalt i Nordby. De gamle skipperhuse, vejnavnene, de tidligere søfartsskoler, og ikke mindst de 2 museer, Skibsfart & Dragtsamlingen og Fanø Museum. Nordby er centrum for mange af de kulturelle aktiviteter på Fanø.

Byvandring Nordby

Oplev Fanøs hovedstad Nordby og få historierne om livet på Fanø idag og for mere end 125 år siden.

På byvandringen oplever man både havnen, de små krogede gader, det pulserende liv i Hovedgaden, og får de spændende historier om byen og dens beboere. Der følger naturligvis også et par skrøner med.

Fanø Skibsfart og Dragtsamling

Museet Fanø Skibsfart og Dragtsamling fortæller historien om Fanø og de forskellige livsvilkår, indbyggerne har levet under gennem flere hundrede år. Her er særlig fokus på fortællingen om  søfartskulturen. På udstillingerne kan man både opleve skibsmalerier og fine skibsmodeller i samme målestok 1:48. Fra en lille Evert til den helt store Fuldrigger. På 1. sal får man et indblik i kvindernes liv på øen og deres karakteristiske Fanødragter. Fra konfirmand-dragt til den fine festdragt i kulørt silke, farverige broderier og knapper i sølv eller rav.

Fanø Museum

Udadtil ligner Fanø Museum et beskedent Fanøhus bygget i 1801, men som indeni fortæller en helt særlig historie. 

På Fanø Museum kan man opleve en meget fin og alsidig samling af møbler, værktøj, redskaber m.m., så man får et indtryk af, hvordan folk har klaret sig for ca. 150‑200 år siden. Udover de ting, som hørte til hverdagen, ser man sjældne sager, som sømændene bragte med hjem fra alverdens lande.

Sønderho

Et besøg i Sønderho kommer man ikke udenom, når man besøger Fanø. Det er ikke uden grund Sønderho for få år siden blev kåret som "Danmarks smukkeste landsby". Når man går i de smalle gader med de fine gamle huse, føler man sig hensat til en anden tid.

Byvandring Sønderho

Sønderho er indbegrebet af kulturhistorie.

Den lille hyggelige landsby på sydspidsen af Fanø er berømt for sine mange smukke huse fra det 18. og 19. århundrede. At vandre rundt i Sønderho er som at blive ført 150 år tilbage i tiden.

Hannes Hus

Hannes Hus er et "skipperhus" bygget tilbage i 1750'erne. Det gamle miljø er bevaret, så man kunne tro, at skipperen og hans kone lige var rejst hjemmefra. Her er stadig de oprindelige møbler, bilæggeren, billeder, båsen til fårene og de ting skipperen kom hjem med fra sine rejser.

Sønderho Mølle

I gamle dage skulle sønderhoningerne bruge Kongens mølle i Ribe, når kornet skulle males. Men i 1701 fik præsten tilladelse til at bygge den første mølle. Der blev siden bygget flere møller, blandt andre en stubmølle, som brændte 1894.

Den nuværende mølle blev opført året efter. Den holdt i 1923 op med at male korn, og var derefter ved at forfalde, men er siden blevet restaureret. Møllen er nu indrettet som museum.

Sønderho Brandmuseum

Sprøjtehuset i Sønderho er et af Danmarks ældste og bedst bevarede. I bygningen, som siden 1868 har huset den gamle brandsprøjte, har Jørgen von Hahn gennem årene samlet effekter, optegnelser m.m., der giver et levende indtryk af datidens brandberedskab.

Sprøjtevognen er fra 1895 og stammer fra Schackenborg. Den er af samme type som Sønderhos oprindelige brandsprøjte fra 1868.

Sønderho Redningsstation

Redningsstationen i Sønderho er fuldt udstyret med redningsbåd og redningsudstyr. Båden står på det hjulsæt, som den blev trukket til strandkanten på af 6 heste. Desuden kan man se den udrustning, som redningsbåden var udstyret med samt det øvrige redningsmateriel, der kunne anvendes fra strandbredden. Endvidere findes en mængde plancher med gamle fotografier, beskrivelser og mandskabslister.

Malerne på Fanø

Igennem de sidste godt 100 år har miljøet, motiverne og det fine lys på Fanø tiltrukket mange malere. Flere af værkerne kan i dag opleves på øens museer.

Fanø Kunstmuseum

I Sønderho ligger Fanø Kunstmuseum. Et museum med både en fast udstilling af malere med tilknytning til Fanø samt skiftende udstillinger. Kunstmuseet er indrettet i en gammel bygning, der blandt andet har været anvendt som købmandsgaard og fabrik. Fanø har, i lighed med for eksempel Skagen, tiltrukket mange kunstnere på grund af det særlige lys og det maleriske liv.  

Madsens Galleri

Den i Danmark verdensberømte maler og sanger Johnny Madsens eget galleri. Galleriet er også kendt fra TV serien "Ja for Fanø", der har haft stor succes på TV2 gennem flere sæsoner.

Realen

Fanøs kulturhjerte -  med musik, stand-up og meget andet. Du kan også opleve Realen, og de frivillige kræfter der bærer stedet i TV serien "Ja for Fanø", der har haft stor succes på TV2 gennem flere sæsoner.

Atlantvolden på Fanø

Under 2. Verdenskrig blev der på Fanø bygget mere end 300 bunkere. Flere af dem kan stadig ses og opleves på guidede rundisninger.

Galleri Enggaard
Goldsmith Art Galleri
Fanø Strandgalleri
Galleri Marco Brodde Havnevej 2 6720 fanø

Strandsport

Den store strand på Fanø er velegnet til mange former for strandsport. Drageflyvning, Blokart, one-wheeler, skimboard og surf er alle populære aktiviteter

Fanø - Dragernes ø

Fanø er et perfekt sted at flyve med drager. Her er masser af plads til både begynderen, der lige har købt sin første drage og den erfarne drageflyver.

Golf på Fanø

Fanø Golfklub har Danmarks ældste og eneste rigtige linksbane. Der er ingen andre baner i Danmark som den.

Kajak i Vadehavet

Havkajak i Vadehavet er en helt anderledes og spændende oplevelse. Der er mulighed for enten at vælge det åbne hav på vestsiden, hvor bølgerne råder, eller østsiden af øen hvor det er tidevandet, som er udfordringen.

Mobil Sauna

Er du vinterbader, er det muligt at leje en mobil sauna opsat på stranden. Det er både fysisk og psykisk afslapning. Fra saunaens store panoramavindue kan man nyde udsigten over stranden og havet og kombinere det med en dukkert i havet. Med en sauna tæt på vandet bliver selv det kolde gys med badning om vinteren til en behagelig oplevelse.

Minigolf Pirat

Ohøj alle pirater, har man lyst til minigolf, som man aldrig har prøvet før? Ung eller gammel, som par eller i en gruppe - Ønsker man en usædvanlig oplevelse, så er "Pirat Minigolf" i Rindby det helt rigtigt valg.

Minigolf Rødgaard Camping

Hos Rødgaard Camping i Rindby finder man en minigolf med 12 sjove baner. 

Minigolf Fanø Bad

To minigolfbaner tæt på Cafe Pelargoniehuset og Golfhuset i centrum af Fanø Bad.

Cykeludlejning

Udlejning af kvalitetscykler.  Både almindelige cykler, ladcykler, mountain bikes  og e-bikes.

Padel Tennis

Padel, er en sport, der bedst beskrives som 50% af det bedste fra andre ketcher – og batsportsgrene og 50% sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær.
Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere.

Cykeludlejning - Fri Bike Shop
Cykeludlejning - Fanø Cykler
Fanø Fodboldgolf
Beach Racer
M/S Martha
Fanø Bikes

Sælsafari

På sælsafari vandrer vi ca. 1,7 km ved lavvande fra Sønderho Strand til Galgerevet på den tørlagte havbund. I sig selv en enestående oplevelse. Undervejs fortæller guiden om Vadehavet og de spændende dyrearter vi møder undervejs.

Fanø Skovlegeplads

Naturlegepladsen i Fanø Klitplantage er et paradis for både børn og voksne. Naturlegeredskaber, bålpladser, agility baner og en smuk natur gør det til et perfekt udflugtsmål.

De 5 bjerge på Fanø

Bjergbestigning på Fanø? Det lyder som en vittighed, og det er det egentlig også. Men vi har lavet en rute, som vi kalder ” De 5 store”. De 5 store er Kikkebjerg, Pælebjerg, Klingebjerg, Annedalsbjerg og Mosedalsbjerg...

Kreative Værksteder

Har man brug for at slappe af og lave noget sjovt sammen med børnene, så brug de kreative værksteder. Her kan man lave sjove ting af naturens materialer, bygge drager og meget andet. Kun fantasien sætter grænsen.

Strandsport

Den store strand på Fanø er velegnet til mange former for strandsport. Drageflyvning, Blokart, one-wheeler, skimboard og surf er alle populære aktiviteter

Fanø Legeland

Fanø´s legeland  er 150 m2 fordelt over 3 niveauer.
På Rødgaard Camping findes et stort indendørs legeland, fyldt med masser af skæg og ballade for de yngste.
En sjov oplevelse for alle børn under 12 år.
Gæster, som ikke bor på campingpladsen, kan købe adgang mod betaling.
Rødgard Campings yngste gæster har gratis entré.

Fanø Fodboldgolf